Når din hjemmeside er placeret på et webhotel hos Netsite, betyder det, at der er 2 centrale elementer i spil, når nogen eller noget, interagere med siden, som f.eks. en besøgende:
- Den valgte hjemmeside-software og/eller tilpassede kode (F.eks WordPress, Laravel, HTML osv.)
- Netsites hosting-platform, herunder særligt softwaren Apache, PHP, MariaDB og andre server-extensions.
Ansvaret for vedligeholdelsen af hjemmesidens software/kode, er enten dig selv, eller ekstern: Vedkommende som har udviklet/designet siden for dig - Vi kalder dette for den hjemmeside-ansvarlige.
Ansvaret for vedligeholdelsen af hosting-platformen, er Netsites, og blandt andet det den månedlige pris for webhotellet dækker - Det gør os til din platform-ansvarlige.
Når man taler om vedligeholdelse af en hjemmeside, handler det særligt om at den brugte software holdes opdateret - Det gælder både for den hjemmeside- og platform-ansvarlige.
Man kan sige, at den overordnede teknologiske udvikling, herunder særligt for internettet, konstant skubber hjemmeside- og platform-software i nye retninger, imens øget kompleksitet og strukturer åbner for sikkerhedshuller der kræver rettelser.
Med webhotellet hos Netsite, er du sikker på, at vedligeholdelse af hosting-platformen, altid er tidssvarende og sikker, da dette er en fundamental del af vores filosofi omkring håndværket der er web-hosting.
Platform-inkompatibilitet & åbne sikkerhedshuller
Manglende vedligeholdelse af hjemmeside-softwaren, har betydning for samspillet med platformen (særligt på længere sigt), og dermed hjemmesidens eksistens, som en der kan besøges og virker efter hensigten.
At Netsites hosting-platform holdes up-to-date, stiller implicit krav til egen eller ekstern vedligeholdelse af en hjemmeside placeret hos os, da manglende vedligeholdelse kan medføre at ens side stopper med at fungere, eller at elementer på denne, gør - F.eks. når en PHP-version udgår.
Vores koncept om at følge med tiden og vores insisteren på sikkerhedsrettelser, betyder også, at vi venligt skubber til vores kunder, i forhold til få deres hjemmeside-software holdt opdateret.
Denne kommunikation foregår særligt i vores nyhedsbreve, hvor vi informerer om udviklingen af vores platforme, men vores platform sender også påmindelser ud om f.eks. manglende opdateringer til WordPress.
Der vil altid blive fundet sikkerhedshuller
Du kan få ødelagt hele din hjemmeside eller webshop, hvis ikke du får lukket de sikkerhedshuller, der løbende bliver fundet i softwaren, som danner basis for din hjemmeside. Dermed risikerer du både suspendering af din side, og at den skal renses eller genoprettes, før den virker igen. Og for en webshop, betyder det selvsagt tabt indtjening, og tabt troværdighed.
Det at tiden går, forælder også din hjemmeside
Tiden betyder også noget for din hjemmeside, da den bagvedliggende teknik som sagt konstant udvikles, og får du ikke løbende opdateret din hjemmeside til at kunne virke med f.eks. nye versioner af PHP, står du måske en dag med en hel ubrugelig side. Og så skal der igen bruges x antal penge på udvikling af ny side.
Aftale om vedligeholdelse har mange fordele
For mange, som enten selv er hjemmeside-ansvarlig eller har det eksternt, bør man, hvis ikke man har det på nuværende tidspunkt, søge om muligheden for at få lavet en aftale om vedligeholdelse af ens side. Det sælges oftest som et klippekort, eller en årlig aftale på et fast beløb. Løbende vedligeholdelse af en hjemmeside fører oftest også til forbedringer af en hjemmeside, eller dialog herom, og det er jo kun godt.
Med et webhotel hos Netsite, og en service/opdateringsaftale med den hjemmeside-ansvarlige, vil du som udgangspunkt være godt dækket ind, i forhold til at holde liv i din hjemmeside, på både den korte og lange bane.
En hjemmeside er aldrig et færdigt stykke arbejde
Du kan egentligt aldrig opfatte en hjemmeside du køber, og betaler for, som et færdigt stykke arbejde. Det kan ikke opfattes som en tryksag. Selvfølgelig findes der simple HTML-sider, som bestemt vil bestå i mange år, og ikke behøver den store opmærksomhed.
Men grundet den utrolig hurtige udvikling og øgede kompleksitet, når vi taler om computersystemer og software, bør hjemmesider på mange måder opfattes som et organisk produkt. Tingene ændrer sig, uanset om man bemærker det eller ej. Derfor er det godt altid at have klarlagt hvem der er den hjemmeside-ansvarlige, og at denne handler på udviklingen.