Netsites webhotel-platform udvikles løbende, og med seneste opdatering er HTTPS til hjemmesider blevet et krav. Tilgengæld er HTTPS fortsat nemt og omkostningsfrit for dig som kunde hos Netsite.
Så snart dit webhotel er oprettet, og man kan få fat på domænets DNS via Netsites navneservere, vil HTTPS blive aktivt på din hjemmeside.
Går du derfor i gang med at installere WordPress, f.eks. via netsite.app, vil din WordPress-side automatisk blive afviklet via HTTPS - HTTPS krypterer trafikken til og fra din hjemmeside, hvilket øger sikkerheden for dig og dine besøgende, og giver bedre SEO.
På denne side
- SSL-certifikat via Let’s Encrypt
- Automatisk opsætning, godkendelse & fornyelse
- Server-side 301 HTTP redirects til HTTPS
- Ved ekstern DNS - Godkendelse via /web
SSL-certifikat via Let’s Encrypt
SSL certifikater var tidligere noget man købte og brugte en del tid på at sætte op, men Internet Security Research Group (ISRG), som står bag Let’s Encrypt, har valgt at udstede gratis SSL-certifikater, for generelt at øge sikkerheden på nettet.
Sikkerhed prioriteres højt hos Netsite, og vi har som udbyder valgt at implementere Let's Encrypt på vores webhotel-platform, således at dette initiativ kan nå ud til vores kunder. Læs mere om det i vores blogindlæg om emnet.
Automatisk opsætning, godkendelse & fornyelse
Netsites platform sørger for automatisk aktivering af HTTPS (SSL) for dit webhotel hos os, og det sker kort tid efter oprettelsen. SSL-certifikatet er gratis og udstedes via projektet Let's Encrypt, og certifikatet bliver automatisk fornyet.
Server-side 301 HTTP redirects til HTTPS
På serverniveau sørger vores platform for viderestilling fra HTTP til HTTPS.
Du skal selv rette eventuelle henvisninger fra HTTP, til HTTPS, på din hjemmeside, hvis du f.eks. skifter til os fra en anden udbyder hvor du ikke har kørt med HTTPS.
Ved ekstern DNS - Godkendelse via /web
Hvis domænet ikke skal flyttes til Netsite (og bruge vores navneservere), sker godkendelsen af Let's Encrypt SSL-certifikater på vores platform først når der er adgang til roden af webhotellet udefra (dvs. mappen /web).
Hvorfra domænet har DNS, skal der med og uden www, som A records, peges på 185.224.18.20.
Du kan derfor forvente at HTTPS slår igennem, når webhotellet er oprettet og samtlige processer hertil er kørt, og når domænet resolver til 185.224.18.20 for begge records.