Squarespace er en tjeneste på nettet, som gør det nemt (via en masse forskellige skabeloner) at lave en pæn og professionel hjemmeside, inklusiv webshop-funktionalitet.
Servicen kan bruges med dine domæner hos Netsite, og attraktionen er de mange skabeloner, og at man relativt hurtigt kan få placeret information på et domæne til potentielle besøgende.
Alternativer til Squarespace, er f.eks. at bruge et CMS som WordPress på dit webhotel hos os (større frihed), og hvilket du kan uden videre, eller få skræddersyet en hjemmeside baseret på et CMS som f.eks. WordPress (større fleksibilitet + større frihed).
På denne side
Bemærk - Squarespace anbefaler at flytte et domæne til dem i stedet for at forbinde det fra en udbyder som Netsite, men f.eks. er .dk-domænet ikke et de kan tage imod, og denne anbefaling kan derfor ikke lade sig gøre. Men det gælder også for andre domæne-endelser, at vores kunder normalt gerne vil bevare kontrollen over deres domæne hos Netsite, fremfor at flytte det til en større amerikansk udbyder, hvor der heller ikke er samme grad af support.
Dermed bruges vores DNS Service til at forbinde domænet til Squarespaces platform - DNS servicen inkluderer også, at Netsite hjælper med alt der skal laves af opsætning hos henholdsvis Squarespace og Netsite, hvis du ønsker dette - Kontakt blot vores support.
Anbefalet - Mange Netsite kunder, som bruger Squarespace til deres hjemmeside, vælger i stedet for vores DNS Service, at få et Smallsite webhotel til domænet, da e-mail via domænet er bedste praksis for de fleste projekter og virksomheder, samtidig med at deres Squarespace-hjemmeside ses via domænet.
Trin 1 - Tilføj domænet via Squarespace
- Log på https://login.squarespace.com/
- Under My Dashboard klik på Website eller Go to website ud for din side hos dem.
- Klik på Settings i menuen til venstre.
- Klik på Domains i menuen til venstre.
- Klik på Use A Domain I Own.
- Indtast domænet (med eller uden www.) og klik på pilen mod højre.
- Klik på Connect Domain.
- Provider skal stå til Other og du klikker på Connect Domain.
- Du vil så få beskeden Connection in progress - eksempel.dk is connecting to your site:
DNS records fra tabellen her skal opsættes for domænet hos Netsite, som vi beskriver i Trin 2 - Du kan også kopiere teksten fra deres side, og sende det til os, og vi kan gøre det for dig.
Trin 2 - Opsæt DNS fra Squarespace hos Netsite
- Hos os laves DNS-opsætningen af dit domæne via netsite.app, således at den matcher oplysninger fra dem:
- A/CNAME DNS-poster der eksisterer i forvejen for domænet med og uden www skal slettes.
- Brug knappen Opret DNS for at oprette alle 5 x DNS records påkrævet af dem.
- Der skal ikke indtastes @ i feltet Vært for de 4 x A-records. Det skal bare være tomt.
- MX records, og andre DNS records der gælder mail på domænet, skal der ikke ændres på.
- Når alle 5 x DNS records er opsat hos os, skal du tilbage i kontrolpanelet hos Squarespace og få det verificeret. Det kan godt være du skal vente lidt, før det vil så igennem, og kan blive verificeret hos dem.