Når du har din e-mail via et webhotel hos os, er du også beskyttet af vores spamfilter, der kører centralt på mailserverne. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke behøver et lokalt filter installeret på din computer.
Vi har et rigtig godt filter, men det er samtidigt umuligt at opsnappe 100% af de spam e-mails der rammer en konto. Det er nemlig en balancegang, da man heller ikke ønsker at reelle e-mails skal tages i filteret, og derfor skal man ikke være for aggressiv.
Men vi er fleksible og lytter, og vi hører meget gerne fra dig hvis du har problemer med spam, eller har spørgsmål til det i det hele taget.
Check din spam-mappe på serveren
Når vi modtager en e-mail, hvor vi er i tvivl om den er spam eller ej, så placeres den i mappen 'Spam' på serveren for din e-mail-adresse. Det er også en af grundene til det er mest optimalt at opsætte sin e-mail-adresse som en IMAP-konto på alle ens enheder, da man så automatisk har Spam-mappen i sin mappeoversigt.
Du kan også vælge at bruges vores webmail fuldt ud, da du så altid ser mapperne på serveren, når du til dagligt bruger din e-mail. Hvis du bruger din e-mail-adresse som POP3, bør du altså logge på webmailen en gang imellem for at se om vi skulle have placeret mails i mappen 'Spam', der er reelle e-mails til dig.
Opret en specifik e-mail-adresse til tvivlsomme sider
Når du har et webhotel hos os har du mulighed for at oprette flere e-mail-adresser på domænet, og det kan være en god idé at gøre i forhold til holde en e-mail-adresse fri for spam. Det går så ud på at oprette en e-mail-adresse, som du så sørger for kun at bruge overfor troværdige tjenester på nettet, og dine venner, familie og arbejdsliv.
Men opret en til, som du f.eks kalder junk@, crap@ eller bare spam@, og brug så altid denne når du skal tilmelde dig en tjeneste på nettet eller et nyhedsbrev, hvor du ikke er sikker på om tjenesten er troværdig. Dermed får du dirigeret de mails uden om din "rigtige" e-mail-adresse, hvis tilmeldingen viser sig at være en dårlig idé.
En anden løsning er, at du via Mit Netsite opretter en viderestilling (du kan oprette så mange du vil) til hver tjeneste du tilmelder dig, og så kan du altid slette den viderestilling, hvis den går hen og bliver misbrugt, og så stoppe den utilsigtet tilstrømning af e-mails til din rigtige adresse. [netsite_contact_support]