For en e-mailadresse kan der på serverniveau opsættes filtre og regler, som altid er i effekt, uanset om du checker dine mails eller ej.
Opsætning sker via webmailen
- Log på webmailen på https://webmail.netsite.dk
- Klik på de tandhjulet oppe til højre i den blå hovedmenu, og dernæst på E-mail i menuen til venstre.
- Klik på underpunktet Filterregler.
- Klik på + Tilføj ny regel for at komme i gang:
Navn på regel
Angiv et navn på reglen, så du har et godt overblik hvad den dækker - Det gælder især hvis du har lavet mange regler.
Betingelser
Her defineres hvad der får reglen til at træde i kraft. Du kan vælge ud fra en række forskellige punkter, men kan også opsætte mere end 1 betingelse, og så bestemme for reglen, om alle betingelser skal opfyldes, eller blot en af dem, før den træder i kraft.
Handlinger
Her defineres hvad skal ske med mailen, når betingelserne er opfyldt. Det vil så gælde så snart mailen modtages af mailserveren til din konto.
Rækkefølge
Du kan under oversigten Filterregler rykke op og ned på dine regler, hvilket har betydning for i hvilken rækkefølge de afvikles. Du kan også altid under hver regel du opsætter, sætte et flueben i Afvikl efterfølgende regler eller ej.