Med vores DNS Service (gælder alle dine domæner) eller webhotel (domænet det er oprettet til), kan du opsætte URL viderestilling fra/til:
- Hoveddomæner – F.eks. eksempel.dk og www.eksempel.dk til example.com
- Subdomæner – F.eks. blog.eksempel.dk til eksempel.dk/blog
- Dybe links – F.eks. eksempel.dk til example.com/dk/blog/nyheder
I denne trin-for-trin guide kan du finde ud af hvordan du gør dette via dit kontrolpanel på netsite.app.
Bemærk – Skal du i stedet oprette redirects på en hjemmeside, gøres det i stedet i htaccess eller via det CMS du bruger.
Opret viderestilling af besøgende på domæne
- Log på https://netsite.app
- Klik på DNS i hovedmenuen til venstre.
- Hvis du har flere domæner, så vælg først dit domæne i listen:
- Undersøg om du har de DNS poster på domænet, som du skal oprette viderestillinger fra - Eksempel: Ved et parkeret domæne hos os, skal du slette de 2 x A poster med værdien 193.29.201.57 (dvs. med og uden www) før du kan gå videre:
- Når du (eventuelt) har slettet allerede oprettede poster, klikker du på knappen Opret DNS:
Udfyld felterne – Skriv www i Vært, Vælg URL som Post-type og i Webadresse angiver du den fulde URL der skal viderestilles til, dvs. med http(s) osv.
Klik på Opret & ny – Du skal have viderestillet besøgende som ikke indtaster www. foran domænet. - Undlad nu at skrive www i Vært (som bare skal være tomt), Vælg URL som Post-type og i Webadresse angiver du igen den fulde URL der skal viderestilles til, dvs. med http(s) osv.
Klik på Opret & luk. - Afvent at oprettelsen/ændringen slår igennem. Herefter vil besøgende vil viderestillet som ønsket.
Opret viderestilling af besøgende på subdomæne
Du kan også videresende besøgende på et subdomænet til en anden ønsket URL. F.eks. hvis man får flyttet sin blog fra et subdomæne og til en undermappe på hoveddomænet, som eksemplet viser her:
Opret viderestilling af besøgende til specifik URL
Du kan også registrere et domæne, f.eks. til en kampagne, som så sender besøgende ind på en særlig side på f.eks. din webshop eller en nyhed via ens blog:
Her vil du oprette post-type URL for domænet med og uden www.
Værd at vide om URL viderestilling
- Viderestillingerne som opsættes med vores DNS Service virker både med og uden HTTPS, hvilket er smart, da det idag er normalt at bruge HTTPS på sin hjemmeside, og hvis man f.eks. skifter domænet, skal ens HTTPS-link jo stadig virke, hvis man vil videresende besøgende fra ens gamle domæne.
- Viderestillingerne som opsættes er 301 redirect. Det betyder også at domænet i adresselinjen udskiftes med destinationen du videresender til.
- Et domæne der viderestiller er ikke interessant for søgemaskiner, da det intet indhold har. Men har du sikret dig flere domæne-endelser (TLD'er) for det samme navn, bør du opsætte de andre domæner til at videresende besøgende til hoveddomænet.
- Har du skiftet fra et domæne til et andet, bør du sætte det gamle domæne til at videresende besøgende til den nye adresse, så der er ingen besøgende der går forgæves på det gamle.