Når du er begyndt at bruge Thunderbird, anbefaler vi at du gennemgår denne guide, og dermed får tips og tricks til hvordan programmet kan fungere bedst:
- Opsæt ALLE dine e-mailadresser i programmet
- Arkiver nemt e-mails, når de ikke længere er aktuelle
- Find det layout der passer dig bedst
Opsæt ALLE dine e-mailadresser i programmet
Har du f.eks en personlig e-mailadresse på domænet, samt en e-mailadresse specifikt til fakturaer og f.eks. en generel kontaktadresse, kan de alle nemt opsættes i Thunderbird, således at du får et godt overblik over dine e-mailadresser, og nemt kan bruge dem.
Trin: Kontoindstillinger > Kontohåndtering > Tilføj mailkonto
- Ved mere end 1 e-mailadresse: Brug Samlede mapper
Ved flere e-mailadresser gør Samlede mapper, at indbakker fra alle dine konti vises i toppen af programmet, inklusiv andre kategoriserede mapper som Sendt Post, Kladder, Spam, Arkiv, Papirkurv – Det gør det nemt at se når der er nye mails i den ene eller anden indbakke, samt hurtigt tilgå dine sendte mails fra alle konti.
Trin: Klik på de 3 vandrette streger oppe i højre hjørne af programmet > Vis > Mapper > Samlede - Hvis du har mange mapper: Brug Favoritmapper
Ved at give en mappe status som favoritmappe vil den blive vist i toppen af programmets mappe-oversigt. Det giver dig hurtigt adgang til særlige mapper eller mapper du bruger tit, men som kan være dybere inde i din struktur:
Trin: Højreklik på en mappe i din mappe-oversigt til venstre > Vælg Favoritmappe i dropdown-menuen
Arkiver nemt e-mails, når de ikke længere er aktuelle
Hold kontinuerligt din indbakke "pæn og ryddeligt" ved at arkivere mails i Thunderbird, når de ikke længere er aktuelle. Uanset hvor e-mailen er i din mappe-struktur, kan den dog arkiveres.
Når en e-mail arkiveres, flytter Thunderbird den til mappen: Arkiv (Archives) / Årstallet den er modtaget – Dermed får du løbende sorteret dine færdigbehandlede e-mails ind i overskuelige mapper baseret på årstal, og skaber hermed en overskuelig indbakke.
Trin: Højreklik på en e-mail i e-mailoversigten > Arkiver
Find det layout der passer dig bedst
Det er muligt at skifte mellem Klassisk, Bredt eller Lodret udseende i forhold til programmets layout. Afhængigt af din skærmstørrelse/opløsning, kan ét layout være "bedre" end et andet. Eller også er der bare et af dem, du vil foretrække. Så prøv at skifte mellem dem, og kør herefter med det som passer dig bedst – Lodret er f.eks. godt til store skærme.
Trin: Klik på de 3 vandrette streger oppe i højre hjørne af programmet > Vis > Layout > ?
Brug søgning eller filtrering til at finde e-mails
I Thunderbird skelnes der mellem at søge efter e-mails, eller f.eks. at filtrere efter mails i en mappe man er i – Filtrering giver det bedste resultat, mens søgning kan laves på tværs af mapper.