Når du skal flytte en hjemmeside til et webhotel hos Netsite, kan der aktiveres en midlertidig URL, som viser det du har uploadet til webhotellet hos os. Dermed kan du kan du teste og se at hjemmesiden fungerer, før domænet flyttes eller sættes til at pege derpå.
- Log på https://netsite.app
- Klik på Hjemmeside i hovedmenuen til venstre.
- I rækken for domænet og i kolonnen Midlertidig URL klikker du på til/fra, for at aktivere den midlertidige URL - Ved succesfuld aktivering, går der 30 minutter før det slår igennem.
- At klikke på domænet i oversigten sender dig efterfølgende til den midlertidige URL, som altid vil være: https://eksempeldk.newsite.dk (Hvor eksempeldk erstattes af dit eget domæne, hvor punktum er fjernet.)
Gør noget smartere – Ændring din hosts-fil
Drejer det sig om en mere kompliceret hjemmesiden end simpel HTML, bør du overveje en anden metode, for at teste om hjemmesiden fungerer hos os, nemlig at ændre i dit styresystems hosts-fil. Det lyder måske kompliceret, men det er relativt nemt, og meget smartere.
For gør du brug af den midlertidige URL, kommer du til at arbejde på hjemmesiden via en URL, som skal deaktiveres når hjemmesiden er klar til brug hos os. Installerer du f.eks. WordPress via den midlertidige URL (eksempeldk.newsite.dk), bliver alle URL'er i WordPress bygget op omkring eksempeldk.newsite.dk, og dette skal specifikt rettes i WordPress bagefter.
Du slipper så for dette (og eventuelt andre komplikationer), ved ændre i din hosts-fil, som fortæller din computer, at det du ser via domænet i din browser, skal indlæses fra webhotellet hos os.
Se guides på https://www.howtogeek.com/27350/beginner-geek-how-to-edit-your-hosts-file/ i forhold til at ændre din hosts-fil på forskellige styresystemer som Windows, Mac og Linux.
Standard DNS-opsætningen for et webhotel hos os Netsite finder du her.